søg
Sitemap
Udskriv

Alle heste har behov for tandpleje. Nogle mere end andre.

 Alle heste der får bid i munden, spændt ind og bedt om at gå i en bestemt holdning, har behov for tandpleje en gang om året. Tandspidserne kommer igen efter et 1/2 til et helt år, alt efter hestens tandstilling.
 
Deudover:

Bør man undersøge sine føl om der er tendens til over - eller underbid, så man løbende kan fjerne div. tandkroge, høje tandkroner eller ramper, der vil hæmme kæbens vækst, samt korrigere fortænder.

Det er en god ide at få tjekket unghestene inden tilridning. Det giver en meget mere samarbejdsvillig hest at arbejde med, og hesten får en god oplevelse.

Der sker meget i unghestens mund fra den er 1 år til den er ca. 5 år. 24 mælketænder ( tandkapper ) bliver erstattet af de blivende tænder, og kindtænder bryder frem.

Tænderne bryder frem 2-3 mm om året. Og bør efterses hver 6-8 md. da tandproblemerne ofte sker s.f.a. tandskifte og den høje væksthastighed hos ung hesten.

Hos den lidt "ældre" hest 6-9 år, bryder tænderne lidt langsommere frem, og her er det for det meste nok at få efterset tænderne hver 10-12 md.

Hos den ældre hest over 10 år, er det som regel nok med hver 12 md. eller derover, alt efter hvad hesten bliver brugt til. Der er jo stor forskel på om hesten bliver brugt som fx. avlshoppe eller dressurhest.

Lyt og føl med din hest. Mange heste ser tilsyneladende ud til at fungere fint uden problemer i ridning. Men vi ser desværre tit at netop disse problemfri heste har sår i munden efter tandspidser AV AV. I naturen er det den stærkeste der vinder, så hesten KÆMPER videre.

Vi er selv med til at begrænse hesten i dens naturlige adfærd, både mht. avl, opstaldning, fodring og ikke mindst ridning.

Derfor har hesten også brug for tandpleje.

Giv din hest et bedre velværd.

 
Pris for tandpleje.
 
Afhænger af hvor meget der skal laves, men prisen ligger omkring 800-900 kr + moms og kørsel.
 
Bedøvelse.

Er nødvendig for at kunne udføre tandplejen ordentligt. Hvis ikke hesten står roligt, kan man ikke afbalancere tænderne ordentligt, eller komme helt ind bagerst i munden, hvor problemerne ofte er.

Det er dyrlægen der står for det, og også dyrlægen vi henviser til hvis der skulle være yderligere problemer, en hestetandplejer ikke kan og må pille ved ( fx. ekstrathering af tænder )
 
Jeg har et specielt godt samarbejde, med en dyrlæge der kører i det meste af Jylland og på Fyn, så hvis der er lidt heste at kører efter, arrangere jeg gerne dyrlægen.

 

Foredrag

Jeg tager ud og holder foredrag for alle heste interesserede. Jeg går ud fra en power point præsentation med billeder og illustationer, der er med til at give en større forståelse for, hvorfor tandpleje er så vigtig for hestens velvære og præstation.

Derudover har jeg et kranie med, så man kan få en fornemmelse af hvor langt der er ind til de bagerste tænder + andet materiale der giver en forståelse for hvad der kan opstå i hestens mund.

Vi kan også gå en tur i stalden og lave tandeftersyn, og få en lille lektion i hvordan man selv kan se efter, de mest basale tandproblemer.

Jeg tager selv en computer med, kan også selv medbringe en projektor mm.

Prisen er 1000 kr. + moms og kørsel. Kan kombineres med en dags arbejde (ca. 5 heste )og kørsel falder fra.